NB: Hvis du er født før 1980 1964, så klik her i stedet.
Du har allerede hørt om NFT’er: Ham drengen fra parallelklassen, der talte med sig selv og savlede på sin trøje, har tjent boksen på et JPEG af en abe, mens du har nørklet rundt med Excel og betalt skat som en eller anden taber. Nu har din chef har bedt dig om undersøge denne “sektor” nærmere, som om det var en C20-aktie, og din kæreste har forladt dig til fordel for en, der hedder Kenned (med d, ja), af andre grunde.
Der er alle mulige grunde til at interessere sig for NFT’er, men også mange sammenligninger med den sidste boble i 2017, hvor alting handlede om ICOs (Initial Coin Offerings), indtil det ikke gjorde. Mere om det senere. Here we go:
En NFT er en “Non-fungible token”: En ikke-ombyttelig(??) token. Det er digitale, kryptografiske aktiver, som er beviseligt unikke og knyttet til et digitalt – eller nogle gange, fysisk – aktiv. De fastslår ejerskab, i en vis forstand.
Deres primære anvendelsesområde er til kunstværker, digitale samleværker, musik, og genstande i computerspil (tænk på de “skins”, din 13-årige nevø bruger alle sine lommepenge på).
Kroner og ører er ombyttelige – “fungible” – og det er Bitcoin og Ethereum i praktisk tale også. 1 ETH = 1 ETH (plus/minus gas, men I forstår). En pengeseddel har måske et serienummer, men i praktisk anvendelse er vi ligeglade med, om det er din eller min plovmand – den har den samme værdi. Men sådan er det ikke med naboens kat:
(En NFT kan typisk ikke opdeles på samme måde, som man ikke kan opdele et frimærke eller en koncertbillet. Der er dog forsøg med at købe og sælge småbidder af en NFT i form af DAOs (decentraliserede, autonome organisationer), der smidder penge i en fælles sodavandskasse for så til sammen at kunne købe en ellere flere af de dyrere NFT’er på markedet.)
Kat ≠ Kat
CryptoKitties var det første eksempel på NFT’er i form af blockchain-baserede digitale killinger, som jeg selv prøvede lykken med i 2018, inden Ethereum-netværket kollapsede, og jeg mistede tålmodigheden. Hvis jeg bytter min killing (Adolf Kitler) for din killing (Chairman Meow), så vil jeg nu være en ejer af anden killing end før. Ret simpelt, faktisk. TLDR; Kat ≠ Kat.
NFT’er og deres underliggende ‘smart contracts’ giver mulighed for at tilføje detaljeret data, herunder identiteten af ejeren og metadata. Potentialet – og den tese, du skal tro på – er, at NFT’er uomtvisteligt kan bevise digitalt ejerskab (i en verden der i stigende grad bliver digitaliseret), og at dette ejerskab kan repræsentere både den digitale og den fysiske verden.
I talked with someone who collects rare stamps but doesn’t get NFTs. Didn’t quite know how to approach that.
— Tobi Lütke (@tobi) August 24, 2021
Eksempler
Beeple
Den digitale kunster, Beeple, beskrives således på hans hjemmeside:
“he makes a variety of art crap across a variety of media. some of it is ok, but a lot of it kind of blows ass. he’s working on making it suck less everyday though so bear with him… :)”
I marts 2021 solgte han en hæslig NFT-kollage af sine værker for 69 millioner. Dollars. Ovenikøbet på Christies, det renommerede auktionshus, hvilket med et trylleslag gjorde ham til den tredjemest dyreste kunster, der er i live, bag David Hockney og Jeff Koons.
holy fuck.
— beeple (@beeple) March 11, 2021
Ja, holy fuck indeed.
CryptoPunks
CryptoPunks får sin status fra at være et af de tidligeste NFT-projekter. Det drejer sig om en serie af 10,000 pixelerede figurer(?), såkaldte “punks”, der hver især er forskellige med sit eget køn, hatte, briller, og så’n.
Man kunne originalt få dem gratis, men nu sælges de for … mange penge … De billigeste af dem koster $100,000+, hvorimod mange af de mere “sjældne” (i den forstand at de har kvaliteter, som folkemængden er blevet enige om er mere attraktive). Selv VISA har været på rov og har købt en af de 3,840 kvindelige punks, navnligt #7610, som bl.a. har en mohawk og klovnegrønne øjne. Godt for dem.
Over the last 60 years, Visa has built a collection of historic commerce artifacts – from early paper credit cards to the zip-zap machine. Today, as we enter a new era of NFT-commerce, Visa welcomes CryptoPunk #7610 to our collection. https://t.co/XoPFfwxUiu
— VisaNews (@VisaNews) August 23, 2021
Bored Ape Yacht Club
Bored Ape Yacht Club er, ligesom Cryptopunks, en serie af 10,000 NFT avatars, denne gang i form af aber med forskellige egenskaber: Nogle skyder laser ud af øjnene, nogle er lavet af guld, og nogen har en ring i øret. Der er plads til en del forskellighed i sådan en samling af 10,000 billeder.
Det er dog ikke kun et billede, man får, men ejerskab til en klub; som ejer af en abe, har du mulighed for at få yderligere NFT’er, som fx. fra serien Bored Ape Kennel Club (som er .. hunde) eller Mutant Ape Yacht Club, altså muterede aber. Skønt.
De bliver også solgt til samme priser som CryptoPunks, og den billigeste (som også kaldes samlingens “floor price”) er dags dato #4499, som koster 44.89 ETH eller knap 1.3 millioner kr.
Axie Infinity
CryptoPunks og BAYC er NFT-udgaven af frimærker og samleobjekter, og det er helt fint, men der er også bredere anvendelsesområder – en af dem er at repræsentere digitale objekter i computerspil (Tænk ‘skins’ i Fornite og CSGO, eller se filmen Ready Player One). Goliaten i den arena er Axie Infinity, som blev den mest handlede NFT-samling nogensinde i Q3 2021, med en volumen på over $2.5 milliarder. (‘Nogensinde’, ja okay, hele området har kun eksisteret siden 2018, men alligevel)
Spillet er en form for Pokemon-agtig affære, hvor man samler disse Axies, får dem til at slås mod og avle med hinanden. Der er en “play-to-earn” mekanisme, hvor man kan tjene penge ved at spille spillet.
Hvordan køber jeg mig en NFT? 🤑
Du skal som minimum have gennemført begynderserien. Hvis ikke, så læs her:
Trin 1: Sørg for at have ETH i din wallet
(Man kan også købe NFT’er på andre blockchains, som f.eks. Solana, men hvis du læser denne guide, så jeg tror lige, vi holder os til klassikerne for nu)
Det er dyrt at købe NFT’er, nok af samme årsag som, at man ikke bare vader ind på et galleri og spørger, om der er en discountbunke et sted.
Trin 2: Vælg din foretrukne markedsplads
NFT-markedet er pt. koncentreret omkring få spiller; her er nogle af de mere relevante:
- OpenSea
- Rarible
- Axie Marketplace (..til Axie Infinity)
- Larva Labs (til CryptoPunks)
- Nifty Gateway (ejer af cryptobørsen, Gemini, som er startet af Winklevoss-tvillingerne!)
Det forlyder også, at både Binance og Coinbase arbejder på deres egne NFT-platforme. Coinbase har en venteliste her. Og så er der auktionshuset, Sotheby’s, som for alvor har set potentialet af NFT’er i kunstverdenen, der har startet sin egen platform “Sotheby’s Metaverse“.
I tvivl? Klik på OpenSea-linket.
Trin 3: Find en nice NFT
Det kunne f.eks. være en kanin fra samlingen Bad Bunnies (floor price: 0.08 ETH) eller en hund fra Dogs Unchained (floor price: 0.03 ETH). De er nok ikke gode investeringer, men de er billige – og inden for vise definitioner af “æstetik – meget pæne at se på, og så kan du sige, at du ejer en. ✅
Trin 4: Resten er ligetil …
(Hvis du har fulgt begynderguiden…)
Connect med din wallet i øverste højre hjørne, som sandsynligvis er MetaMask. Sørg for at have nok ETH til at dække både prisen og gasomkostningerne (Husk, at du kan time dine køb for at minimere disse transaktionsomkostninger). Du vil kunne se den i din wallet kort tid efter.
NFT som investering?
Der er mange, der hører om NFT’er på den forkerte måde: Som en get-rich-quick scheme, der endelig kan redde os fra os et hverdagsliv gældstynget parcelhus og mellemlederjob i Alm. Brand.
Men du kunne også bare købe en, fordi du synes, det er nice? Og kan fungere som en digital identitet for dig, når du shitposter på Twitter? Der er mange grunde til ikke at tømme sine lommer på NFT’er af aber, “bare fordi”.
Sikkerhed …
Dine NFT’er er sikret kryptografisk med en nøgle, som kun du har – ja. Men hvis andre har den nøgle, så tømmer de dine lommer, og det går stærkt. Husk på, at alle ved, hvilke adresser, der ejer hvilke NFT’er … Og det kræver ikke mere end at afsløre din MetaMask seed phrase (den, du har hængede på en stickie note på dit køleskab), for at det sker
Damn. I'm out of words but I just got scammed. Thought they were from OpenSea support. Had to share screen. They got my QR code. Got my NFTs and some ETH.
— ngcg24 (@oneinaneillion) August 22, 2021
Please don't buy my Ape 7315, Kennel 7315.
I transferred most to my brother (ajekdur)'s wallet. But the expensive ones got
“Right-clicking”
Hvis jeg købte William Strang’s Lady with a Red Hat, så kunne jeg hænge den på min væg og – vigtigst af alt – så kunne en anden IKKE hænge den på SIN vægge. Sådan er det ikke med digitale aktiver. Der højreklikker vi bare og trykker “Save as …”. Et voila! Du har nu også en kopi, som du kan bruge som din screensaver.
Se bare eksemplet me Geoffrey Hunter, der downloadede alle NFT’er (19TB i alt) og gjorde dem offentligt tilgængeligt på sin side, the NFT Bay (en homage til the Pirate Bay). I hans egne ord:
Fundamentally, I hope through http://thenftbay.org people learn to understand what people are buying when purchasing NFT art right now is nothing more then directions on how to access or download a image. The image is not stored on the blockchain and the majority of images I’ve seen are hosted on web2.0 storage which is likely to end up as 404 meaning the NFT has even less value.
Geoffrey Hunter
Så hvad er det egentligt, man køber? Det er i hvert fald ikke ejerskab i den klassiske, juridiske forstand. Ingen dommer vil gå med til at dømme de Twitter-trolls, der har ‘stjålet’ dit billede. Du kan dog, som ejeren af NFT, pege på en block i blockchainen, der beviser, at du har et særligt forhold til dette billede.
Du skal ikke smide alt på rød …
Det er sjovt at smide et par kroner på dogecoin eller $SHIB eller tilsvarende, men de fleste NFT’er koster mere – især “de gode”: Dem, der fastholder deres værdi, og har set en positiv vækst siden starten af 2021 (hvor hele markedet tog fart). Det er f.eks. CryptoPunks og BAYC, som nævnt ovenfor. Men adgangsbilletten er 1+ millioner kroner, og det skal du være komfortable med at miste.
So much of what's happening in NFTs will end in tears. Don't gamble with more than you can *comfortably* afford to lose. Make no mistake: the "market" can remain irrational much longer than you can remain solvent. Budget accordingly.
— Tim Ferriss (@tferriss) November 18, 2021
Kejseren har ikke noget tøj på …
Bare fordi nogle Silicon Valley tech bros synes, det er fedt, så betyder det ikke, at det rent faktisk er fedt. Vi er stadig i de tidlige dage, og der er ingen tvivl om, at der er mange anvendelsesområder, som rent faktisk kan tilføre værdi – men det kræver også en del arbejde, og der er altså forskel på, hvor revolutionerende nye teknologier er.
Det her kunne være det nye Internet.
Eller en ny vandpumpe.
I’ll just come out and say it: I don’t get NFTs. I don’t understand the JPEGs.
— DeeZe (@DeezeFi) September 11, 2021
If anyone should get them it should be me. I was early to Bitcoin, a pre-sale buyer of Ethereum, a Coinbase seed investor, early Solana…
And I don’t get it. It feels like the emperor has no clothes.
Fremtidig serie
- Fremtiden for NFT’er
- NFT+ DeFi
- NFT + Metaverset