Min introduktion til NFTer er virkelig kun en introduktion, og der er en del andre faktorer, man bør være opmærksom på:
- Minting: En NFT bliver “født” ved, at man minter den fra et nyt projekt. De har typisk en hjemmeside, der gør det nemt at tilgå den bagvedliggende kontrakt, og det er typisk her, at de er billigst. De kan derefter videresælges på online markedspladser, som f.eks. OpenSea
- Det kræver altså, at man løbende er opmærksom på nye projekter, og at man engagerer sig med dem på Twitter og Discord – ofte også fordi det er sådan, man bliver “whitelisted” til at deltage i et pre-sale (hvor det er billigere end til den officielle mint)
- Minte mere end 1? Det kan være hensigtsmæssigt at minte mere end 1, men hver mint er en separat kommando, og det er derfor ikke muligt at spare på gas fees (der er nogle projekter, der prøver at ændre det). Det kan dog være psykologisk rart at have flere fra den samme samling, såfremt de stiger meget i værdi, og man gerne vil tage penge bordet. Her kan man sælge den ene, men fortsat være en deltager i projektet.
- Floor price. Platforme som OpenSea rapporterer ofte en “floor price” for en bestemt samling, som er prisen på den billigste NFT – med andre ord er “floor price” et udtryk for indgangsprisen for at få lov til at deltage til festen. Det betyder ikke nødvendigvis, at det er den absolut billigste, du skal købe, og det er heller ikke et udtryk for den egentlige værdi for samlingen som helhed eller for andre NFTer i samlingen.
- Auktioner vs “Køb nu” (WETH vs ETH): Nogle NFTer er sat på auktion, præcis som man kender det fra DBA eller eBay. Her byder man med WETH i stedet for ETH. WETH er “Wrapped” Ether, som gør den i overensstemmele med ERC-20 standarden (som Ethereum definerede, men som ETH ikke selv følger …). Det korte og det lange er: 1 WETH = 1 ETH; man kan wrappe direkte i OpenSea; der er en gas fee forbundet med at wrappe, men ikke med at byde med WETH (modsat ETH).
- Royalties. En af de helt store innovationer er, at kunstnere nu også får en bid af salget, når kunstværkerne bliver videresolgt i sekundære markeder. Godt for dem. Ikke så godt for os andre, der sælger NFTer og skal betale ved kasse 1 (+ udover de i forvejen høje gas fees, når vi køber dem).
- Collections. NFTer kommer typisk i ‘samlinger’ defineret af et fælles tema med en ensartet stil, se bare f.eks. Bored Ape Yacht Club eller Cool Cats.
- Computer-gen vs. hand-drawn. Nogle NFT-samlinger er lavet i hånden, mens andre er computer-genereret ud fra et defineret sæt attributter, som en algoritme sætter sammen i tusindvis af forskellige kombinationer (se fx CryptoPunks).
- Rarity. Samlinger kan (ofte) dekonstrueres i attributter, fx. Bad Bunnies, der kommer i 38 forskellige ansigtstyper, hvoraf nogle af dem er mere gængse, mens andre er mere sjældne. Det er typisk de NFTer, der skiller sig ud fra resten af samlingen, der har en højere værdi, og sjældne attributter kan være med til at forklare store prisforskelle. Vær dog opmærksom på, at bare fordi noget er sjældent, er det ikke per definition samtidig også eftertragtet. Værktøjer som Rarity Tools giver et samlet billede af, hvor mange sjældne/ikke-sjældne attributter en given NFT har og kan hjælpe dig med at lave en mere “objektiv” (🤮) cost/benefit-analyse, inden du køber.
- Chrome extensions. Der findes desuden en række services (med tilhørende Chrome extensions), der kan vise dig en “rarity score” på de NFTer, du browser på fx. OpenSea. Se eksempelvis NFTInit.