TLDR: Skeuomorfisme er, når man tager koncepter fra et tidligere paradigme (fx. pre-Internet billedblade) og prøver at overføre det direkte til et nyt paradigme (Billedeblade .. på Internettet!). Nogle gange er det pædagogisk (tænk på din computers skrivebord), andre gange er det fantasiløshed. Nye løsninger i web3 skal tænkes i en “native” forstand og ikke bare som direkte copy-paste af ting, vi kender fra web 2.0, der overføres – for det er jo bare skeuomorfisk dovenhed.
“Skeuomorfisk”: Mit nye yndlingsord. Det er ikke kun, fordi det er et oplagt ord til diktat i folkeskolen – det er ikke ofte, at man ser tre vokaler i træk – men fordi det giver anledning til mange Eureka-øjeblikke. Altså dem med lyspæren over hovedet 💡
Alt for ofte ser jeg – eller har selv været en del af – en samtale, der forløber således:
Kenned: mEn HvAd KaN mAn BrUgE bLoCkChAiN tIL?!
Bitcoin Bro: Mange ting! Alle de kvaler, du har i livet, kan løses med blockchain. For at give nogle konkrete eksempler, så kan man lave en blockchain-løsning til supply chain tracking af laks fra Norge.
*record scratch, freeze frame* Det er et rigtig dårlige eksempel af flere årsager, men den mest interessante er, at den er skeuomorfisk.
Skeuomorfisme er et begreb i teknologi og design, for når man genanvender tidligere designtræk eller egenskaber i ny teknologi. Nogle gange er det en god ide, fordi det introducerer brugeren på en pædagogisk måde (som f.eks. for vores computere, der har filer, mapper og et skrivebord). Andre gang er det bare fantasiløshed.
- De første Internetsider lignede magasiner og brochurer. Internettet blev brugt til at skrive breve. Det var hovedsagligt “read-only”. Der gik knap 10 år, før man for alvor fik øjnene op for, at brugerne også kunne generere materiale.
- Gamle film lignede teaterstykker – Det tog tid, før det nye medie fik sit eget udtryk.
- Apple’s oprindelige “iBooks”-app lignede en bogreol
Hele ideen med bare at tage eksisterende virksomheder og placere et “blockchain”-navneord foran det – that ain’t it.
Populære skeuomorfiske web3-ideer er offline ticketing (billetudstedelse), supply chain management (se: laks), og bogholderi for offline aktiver. Det er ikke det samme som at sige, at de er dårlige ideer på samme måde som, at det ikke var en dårlig ide at lave et online magasin. Man kradser kun i overfladen af, hvad der er muligt.
En blockchain er en åben database – open sources, open state – hvor alle brugere har root adgang, og man administrer adgangen dertil med kryptografi og ikke med almindelige brugerrettigheder. Den database kan selvstændigt eksekvere kode (læs: smart contracts), og nye programmer kan bygges ovenpå eksisterende, som små Lego-klodser, der sættes sammen i forskellige former og mønstre.
Det er ikke bare en langsom database. Det er en helt anden natur med helt andre kvaliteter, så man skal lidt løsrive sig fra de gamle måde at tænke på, så vi ikke ender med et Internet af brochurer.
Skeuomorfisk periode
Vi er i den skeuomorfiske periode af web3.
Kunst i web3-verdenen er typisk et møde mellem en kreativ og en teknisk sjæl. Meget er i hvert fald computergenereret, i en vis forstand, men det er typisk ikke set som en dårlig ting (og det er faktisk heller ikke så nemt at lave!). Er det så “native” web3-kunst?
Hele den nuværende NFT-scene med køb & salg af disse såkaldte kunstværker virker lidt fjollet – og det er okay: “The next big thing will look like a toy“. Når vi ser tilbage på perioden, vil det forhåbentligt være den “skeuomorfiske periode”, hvor vi bare tog, hvad vi kendte – kunst – og kombinerede det med den simpleste NFT-kontrakt, der findes. Det betyder ikke, at det er web3-native.
Man ser det også i landskabet af DAOs: