Solana

TLDR: Solana (SOL) er en (nyere) blockchain, der er meget hurtigere og betydeligt billigere end Ethereum. Kom igang med en Phantom.app, som du fylder med SOL, du køber på fx Coinbase (på samme måde, som du kender fra MetaMask). Swap dem for RAY, SRM, SBR på Raydium, hvor du også kan stake og yield farme, eller besøg Mango Markets og Tulip Protocol, hvis du vil mere.

Svaret til Ethereums gaspriser

I de gamle dage kunne man gennemføre en transaktion på Ethereums netværk for under $20, hvilket faktisk var i lidt i den høje ende, hvis du spørger mig … Hele ideen med DeFi var rive det eksisterende TradFi system ud med rødderne og erstatte det med noget nyt, friskt og bedre, og så ender man med at blive udkonkurreret af Lån & Spar, der kan flytte dine penge gratis for dig.

For mange af os var det en acceptabel pris at betale for at få adgang til effektive opsparingskonti, nye lånemarkeder, og lån, der betaler sig selv tilbage (se fx Alchemix).

Siden da har landskabet ændret sig: NFT’er boomede i popularitet, især i 2021, og Ether, den underliggende token på Ethereum-netværket, er steget i pris. Der er pludselig mange transkationer, der står i kø, og den ret elegante måde protokollen løser det på er, desværre, ved at hæve prisen.

Layer 2 som en løsning?

Den oplagte løsning er ganske enkelt ikke at envende Ethereums mainnet. Man kan f.eks. anvende Polygon, en såkaldt sidechain til Ethereum, eller Arbitrum, en Layer 2 løsning til Ethereum, der er i hastig vækst.

Disse løsninger fungerer rigtigt fint og tilbyder meget af det, man kender fra vanilla Ethereum-oplevelsen, men vejen dertil går altså stadig gennem Ethereums mainnet – i skrivende stund vil det koste ca. $200 at overføre sine midler til Polygon. Big yikes. Det kan selv Danske Bank gøre bedre.

Enter, Solana

I stedet for at forsøge sig med Ethereum gennem Layer 2-løsninger, sidechains, og jeg ved ikke hvad, så kan man også tage helt og aldeles afsked og prøve en af de andre blockchain-økosystemer. Der er flere (Solana, Avalance, Polkadot, Flow, Cardano – lol), og det er nok meget sundt! I sidste ende kunne man godt forestille sig et landskab, der minder om TradFi med et par store spillere (VISA, Mastercard vs Ethereum, Solana), nichespillere (Diner’s Club, American Express) og så legacy-institutionerne, der ikke vil forsvinde (Checks vs Bitcoin). Måske.

Men her kigger vi på Solana, der eksploderede i værdi i efteråret 2021, og modsat mange af de andre spillere (ahem, Cardano), så har Solana et fuldt-funktionerende DeFi økosystem, og det er bare langt mere tilfredsstillende at bruge Solana

  1. Det er hurtigt: En transaktion er gennemført på sekunder.
  2. Det er meget, meget billigt: Du behøver slet ikke tænke på transaktionsomkostninger.
  3. Det er sit eget: Du behøver ikke “bridge” dine midler mellem forskellige chains

Vigtigst af alt, så kan du gøre (næsten) alt det, du elsker at gøre på Ethereum. Der er ikke altid lige så mange muligheder, og der kan være nogle begrænsninger at tage hensyn til, men hvis du er nået til et punkt, hvor du gerne vil engagere dig mere i crypto og DeFi-verdenen, så er Solana ikke et helt dumt sted at være.

Solana vs. Ethereum DeFi Ecosystems

Ethereum var den første blockchain, der understøttede “smart contracts” og har i sine mange år på denne jord ledt vejen for innovationer i web3, inklusiv DeFi. Andre DeFi økosystemer er dukket op på andre blockchains, fx Binance Smart Chain (som blandt andet huser PancakeSwap, som også er en billig og attraktiv måde at forrente sine tokens på, dog i BSC-universet), Polygon, Fantom mv. De har dog det tilfælles, at de alle kompatible med EVM: Ethereum Virtual Machine.

Det er vigtigt at forskellige årsager. Udviklere, der er blevet dygtige til at programmere i Solidity og i Ethereums økosystem generelt kan nu bruge de færdigheder til at bygge applikationer på andre chains. Derudover så kan de samme udviklere tage deres eksisterende dApps og copy-paste dem til en ny smart contract på en anden blockchain, og det skulle efter sigende være ret nemt. Det har gjort, at de andre blockchains’ DeFi økosystemer har vokset hurtigt, men det har også været kendetegnet af mange scams, hvor folk tager eksisterende scam-produkter, ændrer et par variable, og så re-deployer dem igen og igen. Ikke fedt.

Solana er anderdeles. Det er den første blockchain med en betydelig mængde brugere, der ikke er kompatibel med EVM. Du kan ikke bare kopiere dine Uniswap smart contract og deploye din egen versioner af det på Solana. Du bliver nødt til at programmere dem fra bunden: I Rust og ikke Solidity. Rust er et helt anderledes programmeringssprog, men til gengæld lysår foran Solidity i den forstand, at det er et veludviklet programmeringssprog, der er ekstremt populært. Solidity har til gengæld en længere “track record” inden for dApp-udvikling (naturligvis).

Det er sandsynligvis derfor, at applikationer som AAVE har været hurtige til at undestøtte Polygon, men ikke har lanceret et produkt på Solana. Det kræver bare meget mere arbejde. Selv Sushi, der understøtter mange forskellige blockchain, har ikke lanceret på Solana endnu.

Så ja, det er en “barrier to entry”, men det er også en fordel i forklædning. Polygon og BSC har mange, mange DeFi-apps, der bare er kopieret fra eksisterende dApps på Ethereum uden nogen egentlig eller yderlig innovation fra det, man kender på Ethereum, udover at det er billigere. Solana har også billigere transaktionsomkostninger, men det tilbyder også nye applikationer og protokoller, som man ikke ser andre steder. Og det lader ikke til, at der er nær så mange scams, som man ser andre steder.

Der er dog to ulemper; en lille og en stor. Den lille er, at der en udbredt følelse af arrogance i det eksisterende Ethereum-miljø, navnligt en NFT købt på Solana ikke er en æge NFT, altså at det er underforstået, at ægtheden kommer af at være forankret på Ethereum. Det er i hvert fald den foreløbige konsensus fra Twitter-højesteretten.

Den egentlige ulempe er, at Solana ikke har den samme sikkerhedshistorie. Ethereum er blevet hacket og exploitet synder og sammen i de tidlige dage, men det er til gengæld blevet fikset i løbet af årene. Takket været de hacks er den nu enormt robust. Den historie har Solana ikke, og de kan derfor ikke læne sig op ad den samme erfaring.

Sådan kommer du igang med Solanas økosystem

En stor del af Solanas brugervenlighed skyldes nok i virkeligheden Phantom, en browser wallet (ligesom MetaMask), men til Solana, og den er bare … nydelig. Den opdaterer oversigten over dine midler bedre end MetaMask, holder styr på alle dine token (på MetaMask oplever jeg ofte, at nogle af de mere eksotiske tokens og LPs ikke bliver vist korrekt), og viser dig alle dine NFTer.

For at komme igang skal du bare (1) installere Phantom i din browser, og (2) købe SOL på en exchange som fx Coinbase. Hvis du allerede har nogle midler på Coinbase, så burde dette her tage ganske kort tid. (3) Overfør dem til din phantom browser wallet, og det er egentlig det!

DEXes på Solana

Som beskrevet tidligere er Solana sin egen blockchain og taler ikke sammen med de DEXes, du sikkert allerede har anvendt på Ethereum. Du bliver derfor nødt til at foretage dine handler, når du er landet på Solana. Du kan altså ikke overføre din DAI til Solana, men i stedet må du overføre SOL og så købe en stablecoin på Solana.

DEXes virker på præcis samme måde, som du kender det fra Ethereum. Klik på den token, du vil swappe, og hvad du vil have tilbage. Du får så en pris. Og så kan du klikke på en knap. Min niece kunne finde ud af det. De mest populære løsninger er:

Det er næsten obligatorisk, at du swapper nogle af dine SOL for fx RAY, SRM, eller SBR. Bare for at se, hvor hurtigt det gør, og hvor billigt det er. Du behøver aldrig tænke på gas fees her. Et ægte Shangri-La.

Men du er ikke kommet for at swappe, du spare sammen til dit næste sommerhus. Hvordan genererer du så afkast på dine aktiver?

Lånemarkeder på Solana

Ligesom vi har muligheden for at oprette “opsparingskonti” med meget høje renter på Ethereum, så findes den mulighed også på Solana.

Mange Market kan man placere en lang række af forskellige tokens mhp. at låne dem ud og tjene rente på dem. Det varierer en hel del, ligesom på Ethereum, men selv stablecoins kan ligge på ca. 5-10% p.a.

Man kan derudover også låne andre tokens (mod ens indestående som sikkerhed), så hvis man fx tror, at SOL går op, kan man låne en stablecoin mod ens indestående til at købe endnu mere SOL. Det er altid spekulation, der er den første use case her, men der er også legitime cases.

Et andet alternativ er Tulip (tidligere SolFarm). Det er f.eks. her, at man støder på produkter, man i skrivende stund ikke finder en direkte version af på Ethereum (leveraged yield farming – men det er måske ikke her, du skal starte).

Yield Farming og Staking på Solana

Der er også andre interessante måder at få dine hårdt tjente SOL. Hvis du bare gerne vil “være med”, men ikke vil risikere for meget, så kan du overveje at stake dine SOL fx via Marinade Finance, der i skrivende stund tilbyder 6-7% p.a.

I den mere interessante ende er der fortsat muligheder for at tilbyde likvidtet til diverse “trading pairs” (præcis som man gør det i Ethereum-verdenen) og på den måde få en andel af alle handelsomkostninger. DEXes som f.eks. Raydium giver dig et estimat på, hvor meget hver liquidity pool genererer i gebyrer. Nogle af dem bliver endda incentiviseret yderligere, dvs. du kan tjene yderligere RAY tokens ved at stake din likviditetsposition.

Fremtiden for Solana – og Ethereum?

Solana sidder netop nu med alle de gode kort på hånden: Flere og flere folk viser interesse DeFi, men bliver mødt af en uoverskuelig mur hos Ethereum, der kvæler meget af entusiasmen med sine høje transaktionsomkostninger. Solana ender nok med at blive et sted for mange nybegyndere takket været dets lave gebyrer og hurtige transaktioner, men der skal mere til for at fastholde sin markedsandel mod Ethereum, hvor der arbejedes på hårdt på sidechains og EIPs (Ethereum Improvement Proposals), der forbedrer Ethereum over tid – en af de hel store emner er skiftet fra Proof of Work til Proof of Stake, og når det sker, så mister Solana meget af sin charme.

Uanset hvad, så er det første gang en ikke-EVM blockchain udgør en seriøs konkurrent mod Ethereums økosystem, og det er altid spændende at have flere muligheder. Måske er det bedste af det hele, at udviklerne hos Ethereum nu har fået sig et incitament til at udvikle hurtigere.